logo_ny.png

VINDELEV KIRKE Foto: Leif Baun

 

 

 JEL Vindelev Kirke k

Vejle Provsti

Haderslev Stift

Vindelev Kirke, Vindelevvej 23, 7300 Jelling

Folkekirkemedlemmer: 289 Indbyggere: 315

Personale fælles med Kollerup Sogn. Se under PERSONALE

Vindelev Kirke er en af de ældste kirker i landet – en uofficiel kilde konstaterer, at den er opført 1154.
Kirken er bygget i romansk stil og materialet er frådsten og munkesten. Oprindelig har de været tre vinduer i nordsiden – to i skibet og et i koret – men disse er tilmurede i lysningen. I sydsiden er i ”nyere tid” indsat tre spidsbuede støbejernsvinduer
Tårnet i gotisk stil er opført i 1884. Der blev brugt røde teglsten, der dog i 2004 blev pudset og derefter hvidkalket. Nederste del af tårnbygningen udgør våbenhuset. I det spidsbuede felt over døren er der anbragt et kors. Et våbenhus på sydsiden af skibet blev væltet i forbindelse med opførelsen af tårnet.
I våbenhuset hænger en præstetavle, som er foræret af præsteenken fru Grunnet ca. 1946.

Såvel kirkeskib som kor er fladloftede.

Ældste inventar i kirken er den romanske granitdøbefont. Den er smykket med dobbeltløver på kummen og i føden er der udhugget fugl, springende løve, livstræ og en mand. Dåbsfadet er fra 1550-75 og stammer fra Sydtyskland. På hylden over døbefonten er der en syvarmet messinglysestage, skænket af en ukendt giver
På nordvægen i skibet er placeret et ca. 500 år gammelt krucifiks og på sydsiden er der en Johannesfigur af ukendt oprindelse.

På vestvæggen står en 90 cm. Høj gipskopi af Thorvaldsens ”Kristus”. Den var indtil 1994 en del af alterudsmykningen.
Prædikestolen er lavet 1578 og udført i træ og bemalet.
Midt i skibet er ophængt en lysekrone med plads til 12 stearinlys. På et inskriptionsbånd i sølv er indgraveret: ”Denne lysekrone er skjænket til Vindelev Kirke af Niels Chestensens enke – Ane Chrestensen d. 26. juni 1879 med det ønske, at den må være Gud til ære og menneskene til glæde”.

Alterudsmykningen består af et 5-fløjet altertavlemaleri, malet i 1994 af kunstmaleren Knud Nielsen , kirkens nabo gennem mange år. I forbindelse med godkendelse af opsættelsen kunne Akademirådets udvalg for Kirkekunst ikke anbefale, at alle 5 tavler blev sat op og man fik derfor lavet en konstruktion, der fastholder midtertavlen permanent, mens sidefløjene kan vendes og således bruges på skift. De ikke-viste fløje er placeret på bagsiden af altertavlen og kan vendes frem efter ønske. Derudover er der på alteret to lysestager fra 1600-tallet.

I lapidariet på kirkegårdens nordside er opstillet den kirkeklokke, der var i funktion fra 1789 til 2003, hvor den måtte udskiftes p.g.a. en revne i materialet.

 

Kirken er åben for besøgende alle ugens dage fra 8-17

 

HA.14.12.09

VINDELEVS ALTERTAVLE

 

Altertavle

 

 

Se og hør om Vindelev Kirkes altertavle "DEN SIGNEDE DAG" af Knud Nielsen. Kontakt formand Grethe Mogensen 75873431 for en fremvisning.

 

Man kan efter aftale med Jonna Borum se Knud Nielsen værksted

 

se nedenstående link

VINDELEV KRO

kirker.png

Kollerup og Vindelev Sogne, Sognepræst Birgitte Rosager Møldrup - brm@km.dk - Tel. 75 87 15 28 - Mob. 26 46 12 85 - Kollerupvej 9A