Hvis dette nyhedsbrev ikke vises korrekt kan det læses online her
 
 



lone vesterdal

Præst Lone Vesterdal og læge Inger Uldall Juhl holder foredraget "Dilemmaer i brevkassen"




NYHEDSBREV MAJ


ORIENTERENDE MØDE I MORGEN! 

Vil du vide noget om vores lokale demokrati? Så er er der orienterende møde om menighedsrådsvalget 2026 i morgen tirsdag den 12. maj kl. 19.00. Da vi i det siddende menighedsråd har valgt medlemmerne for to år, er der i år valg til menighedsrådet den 15. september. Vel mødt til en hyggelig aften - uanset om man kunne forestille sig at sidde i menighedsrådet eller ej. Tag en nysgerrig nabo med! Alle i sognet er nemlig velkomne til det orienterende møde i Kollerup-Vindelev Sognehus, Hygumvej 68, 7300 Jelling.


SPILLEAFTEN PÅ PLÆNEN

Tirsdag 19. maj  kl.17-19. Vi har en stor plæne bagved sognehuset, som egner sig til leg. Så alle børnefamilier indbydes til spilleaften på plænen. Der vil også være grillmad til alle, som laves på kirkens nye grill - doneret af en kirkegænger:) Menighedsrådet vil sørge for at legene sættes i gang. Ved dårligt vejr går vi inden døre. Alle aldersgrupper kan være med og der er ingen tilmelding.

spilleaften besk


SOMMERMØDE - ”Dilemmaer i brevkassen”

Søndag den 31. maj kl. 14.00. Sommermødet starter med en gudstjeneste ved sognepræsten i Kollerup Kirke og så er der lagkager til alle. Efter kaffen er der foredrag kl. 15 i sognehuset med tidl. praktiserende læge Inger Uldall Juhl og sognepræst Lone Vesterdal, der sammen besvarer spørgsmål i brevkassen ”Spørg om livet” i Kristeligt Dagblad. Siden januar 2025 har de været brevkasseredaktører, men de har gennem 10 år holdt foredrag og skrevet bøger og artikler sammen om eksistentielle emner ud fra hvert deres faglige ståsted, som præst og læge. Mange fredage hver måned svarer de på læsernes dilemmaer og eksistentielle spørgsmål. Der er ofte flere modstridende, men ofte lige gyldige muligheder for svar, og der er sjældent en let eller enkel løsning. I eftermiddagens foredrag vil de fortælle om de eksistentielle emner, som ligger læserne af Kristelig Dagblad på sinde. Nogle af  emnerne som har gjort et særligt indtryk på dem, vil blive gennemgået mere indgående. Der vil også være mulighed for selv at stille et spørgsmål i åbent forum.









Læs om kommende gudstjenester & arrangementer på www.kollerupkirke.dk

 

 
 
Kollerup og Vindelev Sogne, Sognepræst Birgitte Rosager Møldrup - brm@km.dk - Tel. 75 87 15 28 - Kollerupvej 9A
Frameld nyhedsbrev